Hovedtalere på VoksenOase

Følgende talere kan du møde i det store telt og på Reboot

Kenny Borthwick er præst på 27. år i Church of Scotland. For fem år siden flyttede han til Holy Trinity Church i Wester Hailes, som er en socialt belastet bydel af Edinburgh.
Kenny Borthwick er formand for New Wine i Scotland og bruges som taler i mange sammenhænge.
Han drømmer om, at mennesker må lære Faderens kærlighed i Kristus at kende gennem Helligåndens nærvær og kraft. Han ønsker, at se en kirke rejse sig, som ligner Kristus mere og mere, og som gør Kristi gerninger.
Mød ham i Store telt til bibeltimerne klokken 10.

 

 

Mark Sayers er forfatter og foredragsholder, der har specialiseret sig i at fortolke den folkelige kultur ud fra et kristent synspunkt. Mark bor i Melbourne, Australien med sin kone Trudi og datteren Grace.
Mark er grundlægger af ”Über”, der har specialiseret sig i spørgsmål der omhandler unge og unge voksnes discipelskab. Han er også leder af ”Red East Church” i Melbourne, Australien. Kirken er et innovativt fællesskab, der specifikt rækker ud til netop unge voksne.
Mark er forfatter til bøgerne: ”Trouble with Paris”: Following Jesus in a World of Plastic Promises og ”The Vertical Self” 
Mark er hovedtaler på Reboot og vil undervise af flere omgange først på ugen.

Gunni Bjørsted er 52 år og på 28. år præst i Missionsforbundet og er netop begyndt som præst i Bethelkirken på Amager.
"Gud er lige her, hvor vi er" eller "Det er virkeligheden, der er arenaen for Guds kærlighed" er hyppige sætninger fra hans mund, og derfor fylder åndelig vejledning en stor del af hans daglige arbejde. Hans passion er ikke mindst at være medvandrer og samtalepartner. Han har skrevet bøgerne "Skabersmilet" og "I virkelighedens lys" og har lige nu en bog med arbejdstitlen "Elsket nok til at tale sandt" undervejs. Desuden visesanger og udgivet CD-en: "Med varme øjne".
Gunni taler tirsdag formiddag og aften i Store telt.

 

Hans Weichbrodt er en af de tre ansatte inspiratorer i Svensk Oase. Han er cand. theol og har arbejdet som præst i Svenska Kyrkan.
Han har skrevet bøger om Johannes Åbenbaring, Daniels bog og Helligånden. Han er en af de få som kan tale troværdigt om eskatologi – tidernes ende.
Han ønsker, at kirken i enhed må nå ud til alle samfundslag og alle dele af verden med korsets kraft og Helligåndens fylde.
Hans taler søndag i SeniorOase, teologisk café og ved aftenmødet i Store telt.

 

 

Elizabeth Knox-Seith er nyudnævnt pilgrimspræst ved Viborg Pilgrimscentrum. Hun skal tale til os onsdag formiddag i Store telt, før vi om eftermiddagen begiver os ud på pilgrimsvandring.
Elizabeth har redigeret bogen Pilgrimsspor. Hun er mag. art i kultursociologi og har tidligere arbejdet som folkekirkelig aids-konsulent. Hun beskæftiger sig med diakoni, sjælesorg, netværksarbejde og kommunikation i kirkelig sammenhæng.

Fra DanskOase medvirker bl.a.
Jesper Oehlenschläger, Keld Dahlmann, Jesper Fodgaard, Helge Døssing Hansen, Morten Munch, Ruben Dalsgaard, Peter Søndergaard og Ole Skjerbæk Madsen.