Global diakoni
Global diakoni er for dig, der vil blive klogere på, hvordan kirkelige organisationer arbejder konkret med håb, hjælp og forandring i verdens brændpunkter. Her får du indblik i diakoniens mange ansigter og i, hvordan troen kan være fundament for langvarige partnerskaber og tjeneste blandt verdens mest udsatte.
Beskrivelse
På seminarsporet “Global diakoni” giver CKU stemme til en håndfuld kirkelige organisationer, der arbejder i verdens brændpunkter med udsatte børn, sundhed, klima- og miljø samt fredsarbejde i Mellemøsten og Ukraine.
Den diakonale tjeneste kendetegner kirken verden over, og det er diakonien, som samler CKU’s medlemsorganisationer i langvarige og solide partnerskaber. På dette spor vil forskellige organisationer fortælle om deres kald til at tjene verdens udsatte, og hvordan de engagerer sig dér, hvor nøden og håbløsheden er størst.
Sporet viser forskellige ansigter på global diakoni og mission, hvor troen er fundamentet for partnerskab, tjeneste og håb i praksis.
Om seminarsporet
Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) er en paraply- og puljeorganisation, der styrker arbejdet for verdens fattigste og mest udsatte gennem kirkelige organisationer og trosbaserede aktører. CKU repræsenterer 38 medlemsorganisationer og yder støtte til mere end 200 projekter i 40 lande.
Medvirkende
Vibeke Hauge Førrisdahl
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Operations Manager, Mercy Ships
Christina Kofoed-Nielsen
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Campaign Manager, Mercy Ships
Maria Silkjær
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Grundlægger af All 4 Life, projektkonsulent, exam. dyreadfærdsterapeut og uddannet lærer
Kent Grinderslev Rasmussen
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Direktør, Viva Danmark
Bodil Skjøtt
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Teolog og foredragsholder, Israelsmissionen
Emil Hilton Saggau
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Generalsekretær i Danske Kirkers Råd og ph.d. i kirkehistorie
- Tidspunkt: 13.15-14.15
- Dage: Mandag d. 13. juli – fredag d. 17. juli 2026
- Udgangspunkt: Tema, oplæg og fortællinger fra kirkelige organisationers globale diakonale arbejde
- Lokation/lokale: Endnu ukendt
For millioner er kirurgi ikke en mulighed. Mercy Ships møder behovet med flydende hospitaler og frivillige fagfolk. Kom og hør, hvordan næstekærlighed, faglighed og tro forenes i konkret handling i Afrika. Ét menneske, ét indgreb, ét nyt liv ad gangen!
Oplægsholder: Vibeke Hauge Førrisdahl, Christina Kofoed-Nielsen og tidligere udsendte frivillige
En introduktion til Farming God’s Way og hvordan regenerative dyrkningsprincipper skaber håb, bæredygtighed og forvandling. Kom og se, hvordan viden om skaberværket tidobler høsten, forvandler jorden, mennesker og lokalsamfund. Se mere om os på www.all4life.org
Oplægsholder: Maria Silkjær
Vi finder det måske naturligt, at Gud elsker børn. Men er det nu også det? Vi ser på det teologiske fundament for en bibelsk forståelse af Guds syn på børn, krydret med historier fra den globale kirkes kamp for udsatte børn.
Oplægsholder: Kent Grinderslev Rasmussen
Kom og hør Israelsmissionen fortælle om: “Er der en vej fra humus og falaffel til forsoning og en fælles fremtid?”
Om Israelsmissionens samarbejde med Musalaha.
Oplægsholder: Bodil Skjøtt
Kom og hør Danske Kirkers Råd fortælle om: Arbejdet for fredsdialog i Ukraine. Og bliv klogere på den kirkelige, nationale og historiske baggrund for krigen i Ukraine.
Oplægsholder: Emil Hilton Saggau