SommerOase er én stor familiefest med fællesskab og oplevelser for alle aldre. 

Fest og fordybelse

SommerOase inviterer dig til både at gøre og være. Der er fællesskab i campinggaderne, workshops, undervisning og koncerter. Men der er også rum for langsomhed og fordybelse gennem sansning og stilhed. Se glimt fra sidste års SommerOase her:

Gud i børnehøjde

For de mindste er der sanglege, historiefortælling og kreative aktiviteter. De lidt større børn lærer om Gud i børnehøjde gennem sange med fagter og sjove aktiviteter. Vores dygtige børneledere elsker vilde lege, men skaber også plads til refleksion og nysgerrighed hos børnene.

Fællesskab i ungecamp

De unge bor i deres egen camp sammen med ungelederne. Her er fokus på fællesskab og fest. De unge oplever at blive taget alvorligt i deres vandring med tro og tvivl.