Koncerter
Koncerter
Musik, der bevæger og bringer os sammen!
Musikken har en helt særlig plads på SommerOase – og i 2025 blev den igen et samlingspunkt, der satte lyd til både tro, håb og fællesskab. Seks aftenkoncerter fyldte BogCaféen og OaseTorvet med stemning, nærvær og musikalske øjeblikke, der satte sig fast.
Koncerterne arrangeres i samarbejde med Sonar Music, som er en del af Youth for Christ Danmark. Sammen med SommerOase skaber de rammerne for koncertoplevelser, hvor kristen tro og musik går hånd i hånd. Sonar Music brænder for, at unge får en fair mulighed for at møde tro gennem musik – og det mærkes i både lyd, nærvær og formidling.
Vi har samlet nogle af kunsterne fra SommerOase 2025 på en playliste lige her.
SØNDAG
- 21.30
- OaseTorvet
Mathilde Kühnrich
Matilde Kühnrich er en 19-årig dansksproget sangerinde og sangskriver, der er blander det R&B’ede og med storladne popballader. Hendes musik er ærlig – med tekster, der kredser om en sårbar opvækst, indre konflikter og følelsen af at være utilstrækkelig. Matilde ønsker at skabe et fællesskab hvor der er plads til at sænke tempoet, og hvor det skrøbelige bliver smukt.
Følg Mathilde på Instagram.
.
- Søndag eftermiddag (12. juli)
- OaseTorvet
Fup & Fidus
Sjovt trylleshow for hele familien. Kom og oplev Fup og fidus som har mere end 20 års erfaring med børne og familie underholdning. Mød det magiske univers hvor ikke bare der trylles med ting men selv dyrene kan tale.
.
MANDAG
- 21.30
- OaseTorvet
Maria Lærke
Maria Lærke skriver sange ud fra et ønske om at kaste lys over sine indre processer, med tekster der råt og ærligt dykker ned i angst, konflikt, usikkerheder og uforløst kærlighed.
Med vokalen og lyrikken i det absolutte centrum, står lydlandskabet i en tæt sammenfletning af det organiske og det elektroniske. Sangene bevæger sig i et dynamisk univers, som forener det intime med det storladne. Man kunne fristes til at sige, at hendes musik lyder som hvis Billie Eilish gik i studiet med Tina Dickow – for bagefter at invitere til intimkoncert i Marmorkirken.
Lyt til Maria Lærke på spotify.
Følg Maria Lærke på Instagram.
.
- 22.15
- BogCaféen
Woodhouse
Woodhouse skaber et energisk musikalsk univers i krydsfeltet mellem jazz, hiphop, R&B og neo-soul. Med skæve grooves, balkan-inspirerede saxofontoner, stærke baslinjer og drømmende keys inviterer bandet publikum ind i en levende koncertoplevelse, hvor både hovedet nikker og kroppen får lyst til at bevæge sig.
Bandet er skabt af trommeslager og komponist Christoffer Skovhus og vandt Jazz6000 Audience Award.
.
TIRSDAG
.
- 21.15
- BogCaféen
Simon Pedersen Kvartet
Simon Pedersen Kvartet inviterer til en vokalbåret koncert med plads til sangglæde, fordybelse og eftertanke. Med harmonier, melodiske velsignelser og ord til håb og trøst bygger Simon Pedersen bro mellem rytmisk lovsang og den danske folkekirke- og kortradition.
Repertoiret rummer både tidligere udgivelser, nye tekster og melodier samt fortolkninger af kendte sange som “I østen stiger solen op”.
Følg Simon Pedersen på Instagram.
Lyt til Simon Pedersen på spotify.
Fotocredit: Nicolaj Kristensen
ONSDAG
- 21.30
- OaseTorvet
ABILD
ABILD er et nyt dansk popband i vækstlaget, der skriver sange til mennesker, som længes efter mening og autenticitet. Deres musik kredser om emner, der komplicerer tilværelsen – såsom utilstrækkelighed, præstationspres og ensomhed – med sigte på at skabe genkendelighed, fællesskab og forløsning.
.
- 22.15
- BogCaféen
WILLIAM
WILLIAM skaber dansksproget pop med store melodier, nærvær og masser af livsglæde. Inspireret af moderne international pop skriver han sange om drømme, relationer og det at finde sin plads i livet. Hans koncerter er et frirum fyldt med fællesskab, energi og musik, der inviterer publikum til at sænke skuldrene og være til stede i nuet.
Følg WILLIAM på Instagram.
.
TORSDAG
- 21.30
- OaseTorvet
Praise Gospel
Praise Gospel inviterer hele SommerOase til en livsglad gospeloplevelse fyldt med sang, energi og fællesskab. Her samles vi på tværs af alder om at synge gospel og mærke glæden ved musik, der både løfter rummet og samler mennesker.
Med fokus på mangfoldighed, begejstring og et kærligt menneskesyn skaber Praise Gospel en fællessang-oplevelse, hvor alle kan være med.
.
- 21.30
- BogCaféen
Simon Pedersen Kvartet
Simon Pedersen Kvartet inviterer til en vokalbåret koncert med plads til sangglæde, fordybelse og eftertanke. Med harmonier, melodiske velsignelser og ord til håb og trøst bygger Simon Pedersen bro mellem rytmisk lovsang og den danske folkekirke- og kortradition.
Repertoiret rummer både tidligere udgivelser, nye tekster og melodier samt fortolkninger af kendte sange som “I østen stiger solen op”.
Fotocredit: Nicolaj Kristensen