Program 2026
Program 2026
På SommerOase vil der være en masse gode ting at tage del i på de forskellige spor!
Bevæg dig rundt i programmet nedenunder, og bliv klogere på, hvad du vil fylde din SommerOase-uge med. Programmet kan du også finde i appen: SommerOase. Her kan du tilføje programpunkter som favoritter, så de fremgår af “Mit Program”.
Årets tema: At finde fodfæste
SommerOase 2026 handler om at finde fodfæste i Gud midt i en tid, hvor meget kan føles usikkert og foranderligt. Vi skal se på Jesus som klippen, der holder, og følge Moses’ liv som en fortælling om kald, ørkenvandring, tvivl, mod og Guds trofasthed.
Temaet inviterer os ikke til at have styr på det hele, men til at finde et sted at stå. I troen, i fællesskabet og hos Gud, der bærer os midt i det liv, vi står i.
Stemmer, der åbner teamet
Årets talere er med til at give temaet At finde fodfæste krop, kant og retning. Gennem bibeltimer, aftenmøder og interviews skal vi lytte til mennesker, der på hver deres måde peger på troens faste grund midt i en verden, der ofte føles i bevægelse.
Du kan blandt andet møde Hannah Heather, der underviser tirsdag og onsdag morgen, Johannes Hartl, som taler onsdag aften, torsdag morgen og torsdag aften, og Thomas Willer, der medvirker i interviewet Den stille vækkelse torsdag formiddag.
Fordybelse, samtale og nye perspektiver
Seminarerne på SommerOase giver plads til at gå tættere på nogle af de spørgsmål, der fylder i troen, livet og hverdagen. Her er der tid til fordybelse, ærlige samtaler og undervisning, der kan få lov at lande lidt længere nede end bare i notesbogen.
Blandt årets seminarspor kan du blandt andet dykke ned i Guds omveje, som handler om lidelse, afmagt og gudsnærvær i tjenesten, eller være med på Journey of Generosity, hvor generøsitet bliver udforsket som en konkret måde at leve med det, Gud har givet os.
Lovsang der samler os
Lovsangen er en central del af SommerOase. Her synger vi sammen på tværs af generationer, menigheder og baggrunde, og giver plads til både fest, eftertanke, bøn og nærvær med Gud.
I StoreTelt bliver lovsangen en del af de fælles møder, og rundt omkring på pladsen vil der også være musikalske øjeblikke, der inviterer til ro, glæde og fællesskab.
Oplevelser for hele familien
SommerOase er også alt det, der sker mellem møder, seminarer og samlinger. Her er der plads til grin, musik, fællesskab og gode oplevelser på tværs af aldre.
Blandt årets aktiviteter kan du allerede nu glæde dig til Fup & Fidus, som inviterer hele familien ind i et magisk univers med trylleri, humor og talende dyr, og Børnefloor, hvor børn i alle aldre kan danse løs til god musik, sæbebobler og masser af bas.
Aktivitetsprogrammet bliver løbende opdateret frem mod SommerOase.