Hvad er landsbyfællesskab på SommerOase?

Landsbyerne er et bærende element på SommerOase. Det er her, den enkelte får et tilhørsforhold i et mindre fællesskab. Hver landsby har en landsbyhøvding, som har fokus på praktisk hjælp og et socialt landsbymiljø.

Vi håber, I vil udnytte at være på ferie med kirken: Pas hinandens børn, tag til stranden sammen, gå sammen til seminar og få vendt dagens indtryk i forteltet bagefter. Lær hinanden at kende uden for kirkebygningen. 

Kort sagt: Lad fællesskabet blomstre, og kom tilbage efter sommeren med fælles oplevelser og ny energi.

Fælleslandsbyer
Hvis din lokale menighed ikke har en landsby på SommerOase, er du altid velkommen i en af fælleslandsbyerne "Nærheden" eller "Friheden", som har deltagere fra hele landet. "Nærheden" har fokus på fællesskab og samler deltagere, som har lyst til at danne nye relationer. "Friheden" er en åben landsby for deltagere, som har relationer på SommerOase, men ikke følges med en lokal menighed.

Læs mere om fælleslandsbyer på SommerOase

Bo sammen med familie og venner

Vil du gerne bo sammen med familie eller venner, skal du tilmelde dig en gruppe. En gruppe er en mindre samling af campingenheder i en større landsby. 

OBS: Sidste mulighed for at tilmelde sig en gruppe er 21. juni.

Der er to muligheder:

  • Tilmeld dig en gruppe, som en anden har oprettet.
  • Opret en ny gruppe, hvor andre fra samme landsby kan tilmelde sig. 

Hvis der er både telte og campingvogne i en gruppe, forsøger vi at placere campingvognene så tæt på teltpladsen som muligt.

Har du spørgsmål kan du skrive til info@danskoase.dk

Følg vores guides
Du kan følge vores guides her - hvor vi beskriver gruppesystemet skridt for skridt:
Sådan opretter du en gruppe
Sådan tilknytter du dig en gruppe

Hvor kan jeg høre mere om landsbyer på SommerOase?

Kontakt DanskOases sekretariat for at høre mere.

info@danskoase.dk
86 54 36 00