Teologi for alle
Teologi for alle er for dig, der gerne vil fordybe dig i den kristne tro og få ny viden om teologiske emner. Her formidler undervisere fra Menighedsfakultetet i Aarhus teologi på en tilgængelig måde, der både inspirerer, udfordrer og åbner for refleksion.
Beskrivelse
Seminarsporet “Teologi for alle” giver mulighed for at dykke ned i teologiske emner på en måde, der er relevant og tilgængelig for lægfolk. Med solid faglig ballast og passion formidler undervisere fra Menighedsfakultetet i Aarhus komplekse teologiske temaer, der kan inspirere og udfordre.
På sporet kommer deltagerne rundt i flere hjørner af teologien. Det er derfor et seminarspor for alle, der ønsker at fordybe sig i og få ny viden om den kristne tro. Sporet er også en oplagt mulighed for dem, der overvejer, om det at studere teologi kunne være noget for dem.
Om seminarsporet
Seminarsporet arrangeres af Menighedsfakultetet og har fokus på teologisk undervisning, der kombinerer faglig tyngde med formidling for lægfolk. Undervisningen tager blandt andet udgangspunkt i Johannesevangeliet og centrale spørgsmål om Jesu død og korsets betydning.
Medvirkende
Klaus Vibe
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Lektor i Ny Testamente, Menighedsfakultetet
Peter Søes
Rolle: Oplægsholder
Beskæftigelse: Lektor i dogmatik, Menighedsfakultetet
- Tidspunkt: 13.15-14.15 og 14.30-15.30
- Dage: Onsdag d. 15. juli – torsdag d. 16. juli 2026
- Udgangspunkt: Teologisk undervisning
- Lokation/lokale: Endnu ukendt
Jesus’ tjeneste begynder med historien om brylluppet i Kana, som måske mest er kendt for, at Jesus her gør vand til vin, men som også trækker på dybe temaer fra Det Gamle Testamentes beskrivelse af forholdet mellem Gud og hans folk.
Oplægsholder: Klaus Vibe
Dåben med Helligånden er kulminationen på historien om Gud og hans folk, og Johannesevangeliet giver en udførlig beskrivelse af, hvad dåben med Helligånden indebærer.
Oplægsholder: Klaus Vibe
Var det virkelig nødvendigt? Kunne Gud ikke bare tilgive uden korset? Hvad betyder det, at Jesus døde “for os”? Blev han ramt af Guds vrede i stedet for os? Hvad skete der egentlig langfredag – med Gud og med os? De spørgsmål arbejder vi med over to samlinger.
Oplægsholder: Peter Søes
Var det virkelig nødvendigt? Kunne Gud ikke bare tilgive uden korset? Hvad betyder det, at Jesus døde “for os”? Blev han ramt af Guds vrede i stedet for os? Hvad skete der egentlig langfredag – med Gud og med os? De spørgsmål arbejder vi med over to samlinger.
Oplægsholder: Peter Søes