SommerOases historie
Historie
I 2017 blev SommerOase for første gang afholdt i Horsens. De foregående 15 år havde sommerstævnet holdt til i Odder på Rudehøj Efterskole.
Før det var der i Aalborg et mindre sommerstævne i stil med SommerOase igennem en årrække. Desuden var der sommerstævner over en weekend rundt omkring i landet under navnet SommerOase. SommerOase-stævnet afholdtes sidste gang i 1999, hvorefter det blev lagt sammen med stævnet i Aalborg. Denne afholdtes sidste gang i 2001, hvorefter sommerstævnet overgik til SommerOase i Odder, som blev afholdt første gang i 2002 med ca. 1.000 deltagere.
I 2020 og 2021 kunne det store sommerstævne i Horsens ikke afvikles grundet corona-restriktioner. I stedet udvikledes et hybridformat med en masse online og livestream udsendelser og et væld af mindre lokale og regionale samlinger for børn, unge og voksne.
I 2022 var SommerOase igen tilbage i sin oprindelige form i Horsens.