Koncerter
Koncerter
Musik, der bevæger og bringer os sammen!
Musikken har en helt særlig plads på SommerOase – og i 2025 blev den igen et samlingspunkt, der satte lyd til både tro, håb og fællesskab. Seks aftenkoncerter fyldte BogCaféen og OaseTorvet med stemning, nærvær og musikalske øjeblikke, der satte sig fast.
Koncerterne arrangeres i samarbejde med Sonar Music, som er en del af Youth for Christ Danmark. Sammen med SommerOase skaber de rammerne for koncertoplevelser, hvor kristen tro og musik går hånd i hånd. Sonar Music brænder for, at unge får en fair mulighed for at møde tro gennem musik – og det mærkes i både lyd, nærvær og formidling.
Glæd dig allerede nu til koncerterne på SommerOase 2026 – her på siden kan du finde kunstnerne, så snart programmet er klar.
Vi har samlet nogle af kunsterne fra SommerOase 2025 på en playliste lige her.
Søndag d. 13. juli | 21.30
OaseTorvet
Indie/folk med iørefaldende, poppede omkvæd, tydeligt inspireret af den danske musikscene. Velskrevne sange, der reflekterer over livets store spørgsmål og rummer spirituelle perspektiver, forankret i tro.
Søndag d. 13. juli | 21.30
BogCaféen
Lucie Hendry er en keltisk harpenist fra Skotland, hvis musik bygger bro mellem skotsk folkemusik og nordisk lyd. Med inspiration fra sine rødder, naturen og et bredt genrespektrum blander hun opløftende melodier, uventede rytmer og komplekse teksturer til en lyd, der både er forfriskende og stemningsfuld.
Mandag d. 14. juli | 21.30
OaseTorvet
S4m1 er en undergrundsrapper, kendt for sine ærlige og reflekterede tekster om livets store spørgsmål. Med et skarpt lyrisk greb og sans for det anderledes skaber han musik, der både udfordrer og inviterer lytteren tættere på. Et originalt navn, der fortjener mere end et hurtigt lyt.
Tirsdag d. 15. juli | 21.30
BogCaféen
Woodhouse skaber en energifyldt symbiose af jazz, R&B og neo soul. Vinderen af Jazz6000’s publikumspris 2022 tager lytterne med ind i et hypnotiserende odd-time-hiphop-univers, hvor balkan-inspirerede saxofoner, kraftfulde baslinjer og drømmende keys forenes.
Tirsdag d. 15. juli | 21.30
OaseTorvet
Simonsir er en sønderjysk kunstner, bosat i Aarhus, der laver alternativ pop og blød hiphop. Han skriver sange med inspiration fra sit eget liv – om længslen efter at finde sine ben i livet, føle sig hjemme og lære sig selv at kende.
Onsdag d. 16. juli | 21.30
BogCaféen
Louise Tuxens projekt fortæller historier om livet med alt hvad det indebærer af glæder, sorger, tro og tvivl. Med en stærk vokal som redskab, ønsker hun, igennem flere forskellige genrer, at opmuntre i troen og fremhæve nuancer af det kristne liv.
Onsdag d. 16. juli | 15.30
OaseTorvet
Englesang er en platform for kristne børnesange. Vi spiller de sange som har spredt glæde hos os selv i vores barndom og deler dem med ønsket om at sangene må skabe det samme i dig og dine børn. Gennem fagter, flotte animationer og god musik engagerer vi børnene og giver dem mulighed for at deltage og synge med på sangene.
Onsdag d. 16. juli | 21.30
OaseTorvet
23-årige Zophia skriver sange, der er hudløst ærlige. Hendes opvækst og livs omdrejningspunkt har altid været troen på Jesus og musikken. De seneste år har Zophia deltaget i SheCanPlay, et udviklingsprogram for unge, talentfulde, kvindelige musikere.