TeenTrack
TeenTrack
TeenTrack er for dig, som skal begynde i 8. klasse efter sommerferien, og til og med 17 år.
Hej! Jeg hedder Victor, og er sporleder på TeenTrack. 😊
Jeg brænder for at være medskaber af en fantastisk og meningsfuld uge sammen med en masse gode frivillige.
Vores fokus ligger i fællesskabet. Det gør det, fordi vi tror på, at Guds kærlighed bliver fuldendt gennem levende fællesskab med hinanden. Det at være kristen betyder for os, at vi vil hinanden det godt, og at vi vil have det sjovt sammen! Vi vil skabe rammer, hvor unge kan erfare, at Gud og andre mennesker vil dem det godt. Vi skal lave en masse forskellige aktiviteter, eksempelvis sportsevents, leder-hunt, café-hygge og selvfølgelig kæmpe FLOOR fredag aften.
Udover at lave gode aktiviteter, vil vi også tage skridt sammen med hensyn til tro. På TeenTrack tør vi at tage spørgsmål om tro og liv alvorligt, og vi laver livsnært indhold som er udarbejdet i sparring med teenagere. Vi vil tale om det, som faktisk er vigtigt og det, som udfordrer i livet som ung.
Retningslinjer på TeenTrack
- Det er ikke tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler på TeenTrack – hverken på fællesområderne eller i egen campingvogn/telt. Alkohol fylder meget i vores samfund, også blandt teenagere, og det ønsker vi at skabe et frirum for på TeenTrack.
- I respekt for folks fysiske grænser og hinandens privatliv sover man ikke sammen med personer af det modsatte køn, medmindre man er gift. Dette er for at bevare en atmosfære af respekt og undgå unødigt pres på andre, der kan have forskellige overbevisninger og værdier.
Lad os sammen skabe et fællesskab, der fremmer gensidig respekt og styrker vores forståelse for hinanden.
OBS: Hvis man som teenager bor i TeenTrack-lejren uden at have sine forældre med på SommerOase, skal der oplyses en anden kontaktperson med forælderansvar, som er til stede på SommerOase.
Sporet er arrangeret af BUO. Medlemmer af BUO får særlig medlemsrabat på SommerOase.
Følg med på TeenTracks sociale medier
UGENS PROGRAM
UGENS PROGRAM
10.30
Godmorgen Gud
14.00
Eftermiddagsaktivitet
19.30
Aftenmøde
21.30
Aftenaktivitet
23.00
Godnat Gud