Vi i SommerOase-teamet har taget jeres feedback til os og har derfor investeret i en større og bedre udvidelse for alle deltagere på SommerOase 2024. Vi kan med glæde fortælle, at der bliver betydeligt bedre plads i det nye telt, der er udstyret med seks master – en stigning fra de tidligere fire master.
Denne udvidelse giver os og jer mulighed for at byde flere velkommen på SommerOase, da der nu er plads til 400 mere end i teltet på SommerOase 2023. Opjusteringen er en direkte respons på evalueringen fra SommerOase 2023, hvor pladsmangel i StoreTelt blev påpeget flere gange. Vi har lyttet til jer der har erfaret dette problem og handlet på det, for at I forhåbentligt vil opleve et endnu mere rummeligt SommerOase 2024!
Vi opfordrer derfor alle jer fantastiske SommerOase-deltagere til at tage flere venner, familie eller andet godtfolk med under armen, som I kan dele den fortryllende SommerOase-oplevelse med. Lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke og sprede glæde på tværs af de ekstra 400 pladser, som bliver til rådighed!
Vi ønsker at takke jeres dedikerede deltagere for jeres ærlige og konstruktive feedback og ser meget frem til at byde jer alle velkomne på SommerOase 2024. Udvidelsen afspejler vores engagement i at skabe et unikt rum for samvær, tro, musik, ord og uforglemmelige øjeblikke for alle, der slutter sig til os.
Glæd jer til en sommer fyldt med gode stunder på SommerOase 2024!